PRIKKEN ØWWER I’E

Da Worherre i hans himmel
haj ha skabt dæj gåjske juer,
følt haj sæ lidt træt å swimmel,
da haj sat sæ we hans buer.

Haj tøt, at der mångelt noe,
siel om ålts war såre godt,
å, skønt haj ku ints forstoe,
måt haj ærgre sæ så småt.

Plusli ku haj sits probleme:
Danmark det so tossi uk!
Haj ka klokke i systeme,
tints Worherre, mæe suk.

Så ga haj sæ atter tie,
I ka trow haj brugt hajs wæ.
Lawwe prikken øwwer i’e.
Werdens ållerdejligste stæ!

Herren siel war himmelfalden,
å haj gluwwe - hielt fortabt,
da haj so, hwor pænt å sjalden
Wendsyssel war bløwwen skabt!

Bastholm Nørgaard
Bonde & Digter