Det kan være fortællinger om oprindelse og opvækst.
Eller en god oplevelse i Vendsyssel.
Eller fortællingen om en person, man har kendt
Samtidig er det en opfordring til andre -
... til at fortælle en bette smule.
Knud Larsen fortæller
Mit navn er Knud Larsen, født 1941.
Jeg er født og opvokset i Ågård, der ligger ca. 5. km. Vest for Bindslev.
Mine forældre havde et lille landbrug på 18 tønder land. Jeg er den ældste af 7 søskende. Vi levede under små kår, men led dog aldrig nogen nød. Selv om der ikke var så megen jord til ejendommen, var det en meget god jord der kunne give et stort udbytte. Vi havde en 8-10 malkekøer, nogle grise og høns. Vi havde 2 heste til markarbejdet.
Vi havde også en stor køkkenhave, så vi var langt hen af vejen selvforsynede med fødevarer. Der var til tider også overskud af æg, som købmanden fik i bytte for købmandsvarer.
Da vi børn var flyttet hjemmefra, solgte min far dyrene og lejede jorden ud til en nabo. Han gik derefter over til at drive et gartneri med især udplantningsplanter af sommerblomster og grønsagsplanter. På min hjemmeside ses billeder af ejendommen før og nu.
Fra gammel tid var Bindslev en driftig handelsby. Byen havde et stort købmandsfirma (Lauritz C. Hahen), som satte sit præg på byen. Foruden en købmandsbutik, handlede firmaet med korn og foderstoffer i store dele af Vendsyssel. Byen havde 2 mejerier, 2 slagtebutikker, 3-4 manufekturhandlere, o. s. v.
I dag har byen en brugs og en enkelt købmandsbutik, et byggemarked, en møbelforretning og nogle få mindre butikker.
Bindslev er de senere år blevet mere præget af turismen. Der er kun 6 km. til Tversted, som har en af landets bedste badestrande. Om sommeren kommer mange af turisterne til Bindslev for at handle og se på byen. Byen er bl. a. kendt for Bindslev gamle elværk: http://www.bindslevglel.dk/
Her kan læses om det eneste vanddrevne jævnstrømsværk i Danmark, som ved frivillige kræfter er blevet bevaret og sat i drift igen.
Byen er også kendt for det årlige Harmonikatræf. Denne begivenhed trækker adskillige tusinde mennesker til byen. Byen har også et fint håndværkermuseum. Ca. 1 km. Vest for byen ligger kirken, der også er et besøg værd. Hver lørdag i sommersæsonen er der torvedag i Bindslev.
Imellem byen og elværket snor Uggerby Å sig gennem et flot anlæg med bl. a. 300 arter af Rhododrendron. Åen bliver brugt meget til kanofart. Uggerby Å løber igennem et meget varieret landskab med bakker med høje skrænter på begge sider og igennem flade enge. En rigtig naturperle for både lystfiskere og naturnydere. På en strækning fra Hirtshals til Skiveren ligger Danmarks største klitplantage. Her finder man Bl. a. Tversted søer og Ørnereservatet i Tuen. Cykelstien ”Nordsøruten” går igennem plantagen, fra Skagen og videre ned langs Jyllands vestkyst.
Mere om Bindslev kan ses på: http://www.bindslevguiden.dk/ eller: http://www.toppenafdanmark.dk/
Elsa og jeg har været medlem af Stygge Krumpen siden 1983.
Jeg arbejder lidt med foto og edb i fritiden. Har også en hjemmeside: www.larsenfamilienranders.dk Her er der en del billeder fra min hjemegn og også en del billeder fra Randers.
Med vendelbohilsen
Knud Larsen
Jeg er født og opvokset i Ågård, der ligger ca. 5. km. Vest for Bindslev.
Mine forældre havde et lille landbrug på 18 tønder land. Jeg er den ældste af 7 søskende. Vi levede under små kår, men led dog aldrig nogen nød. Selv om der ikke var så megen jord til ejendommen, var det en meget god jord der kunne give et stort udbytte. Vi havde en 8-10 malkekøer, nogle grise og høns. Vi havde 2 heste til markarbejdet.
Vi havde også en stor køkkenhave, så vi var langt hen af vejen selvforsynede med fødevarer. Der var til tider også overskud af æg, som købmanden fik i bytte for købmandsvarer.
Da vi børn var flyttet hjemmefra, solgte min far dyrene og lejede jorden ud til en nabo. Han gik derefter over til at drive et gartneri med især udplantningsplanter af sommerblomster og grønsagsplanter. På min hjemmeside ses billeder af ejendommen før og nu.
Fra gammel tid var Bindslev en driftig handelsby. Byen havde et stort købmandsfirma (Lauritz C. Hahen), som satte sit præg på byen. Foruden en købmandsbutik, handlede firmaet med korn og foderstoffer i store dele af Vendsyssel. Byen havde 2 mejerier, 2 slagtebutikker, 3-4 manufekturhandlere, o. s. v.
I dag har byen en brugs og en enkelt købmandsbutik, et byggemarked, en møbelforretning og nogle få mindre butikker.
Bindslev er de senere år blevet mere præget af turismen. Der er kun 6 km. til Tversted, som har en af landets bedste badestrande. Om sommeren kommer mange af turisterne til Bindslev for at handle og se på byen. Byen er bl. a. kendt for Bindslev gamle elværk: http://www.bindslevglel.dk/
Her kan læses om det eneste vanddrevne jævnstrømsværk i Danmark, som ved frivillige kræfter er blevet bevaret og sat i drift igen.
Byen er også kendt for det årlige Harmonikatræf. Denne begivenhed trækker adskillige tusinde mennesker til byen. Byen har også et fint håndværkermuseum. Ca. 1 km. Vest for byen ligger kirken, der også er et besøg værd. Hver lørdag i sommersæsonen er der torvedag i Bindslev.
Imellem byen og elværket snor Uggerby Å sig gennem et flot anlæg med bl. a. 300 arter af Rhododrendron. Åen bliver brugt meget til kanofart. Uggerby Å løber igennem et meget varieret landskab med bakker med høje skrænter på begge sider og igennem flade enge. En rigtig naturperle for både lystfiskere og naturnydere. På en strækning fra Hirtshals til Skiveren ligger Danmarks største klitplantage. Her finder man Bl. a. Tversted søer og Ørnereservatet i Tuen. Cykelstien ”Nordsøruten” går igennem plantagen, fra Skagen og videre ned langs Jyllands vestkyst.
Mere om Bindslev kan ses på: http://www.bindslevguiden.dk/ eller: http://www.toppenafdanmark.dk/
Elsa og jeg har været medlem af Stygge Krumpen siden 1983.
Jeg arbejder lidt med foto og edb i fritiden. Har også en hjemmeside: www.larsenfamilienranders.dk Her er der en del billeder fra min hjemegn og også en del billeder fra Randers.
Med vendelbohilsen
Knud Larsen
APROPOS Af Anna Margrethe Beck
På tur gennem Store Vildmose
APROPOS Af Anna Margrethe Beck, Hornbæk, lærer Øster Bjerregrav
Danskere er rejselystne som aldrig før. På alle tider af året drager man udenlands. Godt for det! Godt at få udsyn, at få anderledes naturoplevelser, at besøge museer og i det hele taget at udsætte sig for fremmede påvirkninger.
Også jeg rejser meget gerne med familien. Vi holder imidlertid også meget gerne ferie i Danmark. Vi har efterhånden i en del år haft fast feriedomicil nordenfjords, nærmere betegnet ved Jammerbugten. Gennem årene har vi nydt at udforske Vendsyssel, denne smukke egn med højt til himlen og store vidder så langt øjet rækker. For nylig har vi opdaget »Kartoffelgårdene«.
En smuk vinterdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og hvor sneen havde pudret landskabet, kørte vi gennem Store Vildmose. På vej fra Aalborg kørte vi via Vadum gennem Biersted og langsomt videre nordpå ad en smal, meget ujævn og hullet asfaltvej - tydeligvis anlagt på mosebund - over Damefenner.
Vi gjorde holdt ved en vigeplads med et informationsskilt. Ude af bilen oplevede vi den totale stilhed! Ingen billarm!
Vores blik vandrede ud over området. Ingen elmaster! Intet forstyrrede! Næsen løb lidt, og tæerne blev kolde!
Vi skyndte os at læse oplysningerne på skiltet: i området øst for vejen, hvor der i dag graves spagnum, voksede i bronzealderen tæt skov med blandt andet kæmpe egetræer. I området findes vidnesbyrd af bronzebosteder. Spændende! Vi hoppede ind i bilen og fortsatte vores tur.
Mellem vej 585 og vej 559 løber gennem højmosen Sandalsvej, som noget af vejen er asfaltvej, noget af vejen grusvej. Som perler på snor ligger her langs vejen de karakteristiske såkaldte »Kartoffelgårde«.
I 1935 i forbindelse med opdyrkningen af Vildmosen byggede staten 19 ens staldgårde med to gulkalkede længer og en mellemliggende rødmalet trælade. Gårdene, som ganske rationelt hed fra Gård 1 til Gård 19, blev bygget omkring Centralgården, som var karantænestation for kreaturer, der ikke var smittet med tuberkulose. Dyrene, som røgtedes fra denne Centralgård, hvor der var ansat cirka 80 personer, stod inde om vinteren. Om sommeren græssede de i Vildmosen.
Efter krigen blev Karantænestationen nedlagt, og staten solgte efterhånden gårdene til private. Under hårde vilkår begyndte man at avle kartofler. Indtil mosejorden blev effektivt drænet, skete det således ofte, at afgrøderne rådnede, men fra midten af 1960’erne kom der efter en effektiv dræning for alvor gang i kartoffelavlen.
I dag er alt sat i system, således at sorterne afløser hinanden fra primo juli til ultimo oktober. Kartoflerne lægges på køl, så leveringen strækker sig over hele året. Overalt i Danmark kan man i vore dage købe vildmosekartofler. Dejlige faste, karakteristiske, smagfulde kartofler!
I takt med kartoffeldyrkningens fremgang har de oprindeligt ydmyge gårde skiftet karakter. Lokalt ved man stadig, hvilket nummer i rækkefølgen, gårdene langs vejen har, men udadtil har gårdene navne som for eksempel Mosegården, Brunmosegård, Højtoft og Mosekærgård. Flere af gårdene er slået sammen og drives af samme ejer, bygningerne er restaurerede, man har bygget om og til. Alligevel genkendes gårdenes oprindelige fremtoning: to lavere længer med en mellemliggende højere trælade. Meget spændende at iagttage, ikke mindst det historiske aspekt taget i betragtning.
Gård nummer 18 er i dag ved hjælp af private sponsorer nænsomt restaureret og fungerer i dag som oplevelsescenter under navnet »Vildmoseporten«. Desværre var gården på vores tur vinterlukket, men Vildmosegården bliver helt sikkert et mål for en tur senere.
Vi kørte videre mod sydvest ad smalle grusveje hjemad gennem Vildmosen. El, birk og ask voksede som ufremkommeligt krat langs vejen. Pludselig dukkede et mindre, lyngbevokset område op. Ude i lyset igen så vi musvågen muse over os på udstrakte vinger. En tårnfalk sad og spejdede på en hegnspæl, og på en mark langs Ryå græssede en stor flok svaner.
Prøv følgende frokostrundtenom: Godt rugbrød smurt med smør efter behov og smag dækkes af tykke skiver kogte vildmosekartofler. Drys forsigtigt med salt og peber og rigeligt med purløg! Husk: Ingen majonæse! God appetit! Find gode vildmosekartoffelopskrifter i bogen »En heldig kartoffel«. ISBN 87-7281-106-4. Og i øvrigt god tur til Store Vildmose!
APROPOS Af Anna Margrethe Beck, Hornbæk, lærer Øster Bjerregrav
Danskere er rejselystne som aldrig før. På alle tider af året drager man udenlands. Godt for det! Godt at få udsyn, at få anderledes naturoplevelser, at besøge museer og i det hele taget at udsætte sig for fremmede påvirkninger.
Også jeg rejser meget gerne med familien. Vi holder imidlertid også meget gerne ferie i Danmark. Vi har efterhånden i en del år haft fast feriedomicil nordenfjords, nærmere betegnet ved Jammerbugten. Gennem årene har vi nydt at udforske Vendsyssel, denne smukke egn med højt til himlen og store vidder så langt øjet rækker. For nylig har vi opdaget »Kartoffelgårdene«.
En smuk vinterdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og hvor sneen havde pudret landskabet, kørte vi gennem Store Vildmose. På vej fra Aalborg kørte vi via Vadum gennem Biersted og langsomt videre nordpå ad en smal, meget ujævn og hullet asfaltvej - tydeligvis anlagt på mosebund - over Damefenner.
Vi gjorde holdt ved en vigeplads med et informationsskilt. Ude af bilen oplevede vi den totale stilhed! Ingen billarm!
Vores blik vandrede ud over området. Ingen elmaster! Intet forstyrrede! Næsen løb lidt, og tæerne blev kolde!
Vi skyndte os at læse oplysningerne på skiltet: i området øst for vejen, hvor der i dag graves spagnum, voksede i bronzealderen tæt skov med blandt andet kæmpe egetræer. I området findes vidnesbyrd af bronzebosteder. Spændende! Vi hoppede ind i bilen og fortsatte vores tur.
Mellem vej 585 og vej 559 løber gennem højmosen Sandalsvej, som noget af vejen er asfaltvej, noget af vejen grusvej. Som perler på snor ligger her langs vejen de karakteristiske såkaldte »Kartoffelgårde«.
I 1935 i forbindelse med opdyrkningen af Vildmosen byggede staten 19 ens staldgårde med to gulkalkede længer og en mellemliggende rødmalet trælade. Gårdene, som ganske rationelt hed fra Gård 1 til Gård 19, blev bygget omkring Centralgården, som var karantænestation for kreaturer, der ikke var smittet med tuberkulose. Dyrene, som røgtedes fra denne Centralgård, hvor der var ansat cirka 80 personer, stod inde om vinteren. Om sommeren græssede de i Vildmosen.
Efter krigen blev Karantænestationen nedlagt, og staten solgte efterhånden gårdene til private. Under hårde vilkår begyndte man at avle kartofler. Indtil mosejorden blev effektivt drænet, skete det således ofte, at afgrøderne rådnede, men fra midten af 1960’erne kom der efter en effektiv dræning for alvor gang i kartoffelavlen.
I dag er alt sat i system, således at sorterne afløser hinanden fra primo juli til ultimo oktober. Kartoflerne lægges på køl, så leveringen strækker sig over hele året. Overalt i Danmark kan man i vore dage købe vildmosekartofler. Dejlige faste, karakteristiske, smagfulde kartofler!
I takt med kartoffeldyrkningens fremgang har de oprindeligt ydmyge gårde skiftet karakter. Lokalt ved man stadig, hvilket nummer i rækkefølgen, gårdene langs vejen har, men udadtil har gårdene navne som for eksempel Mosegården, Brunmosegård, Højtoft og Mosekærgård. Flere af gårdene er slået sammen og drives af samme ejer, bygningerne er restaurerede, man har bygget om og til. Alligevel genkendes gårdenes oprindelige fremtoning: to lavere længer med en mellemliggende højere trælade. Meget spændende at iagttage, ikke mindst det historiske aspekt taget i betragtning.
Gård nummer 18 er i dag ved hjælp af private sponsorer nænsomt restaureret og fungerer i dag som oplevelsescenter under navnet »Vildmoseporten«. Desværre var gården på vores tur vinterlukket, men Vildmosegården bliver helt sikkert et mål for en tur senere.
Vi kørte videre mod sydvest ad smalle grusveje hjemad gennem Vildmosen. El, birk og ask voksede som ufremkommeligt krat langs vejen. Pludselig dukkede et mindre, lyngbevokset område op. Ude i lyset igen så vi musvågen muse over os på udstrakte vinger. En tårnfalk sad og spejdede på en hegnspæl, og på en mark langs Ryå græssede en stor flok svaner.
Prøv følgende frokostrundtenom: Godt rugbrød smurt med smør efter behov og smag dækkes af tykke skiver kogte vildmosekartofler. Drys forsigtigt med salt og peber og rigeligt med purløg! Husk: Ingen majonæse! God appetit! Find gode vildmosekartoffelopskrifter i bogen »En heldig kartoffel«. ISBN 87-7281-106-4. Og i øvrigt god tur til Store Vildmose!