Lions Clubber i Vendsyssel undgav fra 1975 til 1985 seks bøger med fællestitlen: "Barn af Vendsyssel".

Heri fortæller Vendelboere erindringer fra deres barndom i Vendsyssel.

Forud for hver fortælling er en kort omtale af fortælleren.

Disse omtaler, eller korte personskildringer er gengivet nedenstående, og markeret ud for navnet med * og nummeret/udgivelsesåret på bogen.
Siden er endnu ikke færdig. Indtastningen foregår løbende.

Runeristeren vil blive glad, hvis den opmærksomme læser har
korrektioner eller forslag til omtale af andre kendte vendelboere.


Peter Axelsen, Lindholm * (2/1977)

"Mit beskikkede brød"
Født 1903 i Ny Lindholm. Kursus på Teknologisk Institut, København. Uddannelse på St. Restrup Husmandsskole og på Gistrup Højskole.
Ansat som vejmand ved Sundby-Hvorup kommune og ved Aalborg kommune. Fra 1953 medlem af tjenestemandslogens broderorden for de fem nordiske lande. Fra 1963 medelm af en dansk afrikakommité indenfor U-landshjælpen. Fra 1972 kustode ved Sundby Hvorup sognehistorisk samling og fra 1973 ved Nørresundby byhistorisk samling.

Peter Engelund, Hirtshals * (1/1975)

"Høwt te lowte aa wit te weegen"
Født 1900. Uddannet bl.a. på Korinth Landbrugsskole og Vrå Højskole. Uddannet som landmand, men gik senere over til lournalistik. Medarbejder ved Vendsyssel Tidende i 50 år. Loaklredaktør i Løkken og senere i Hirtshals.
Har skrevet to bøger på vendelbomål smt en bog på rigsdansk om sandflugten på Vestkysten. Siden sidst i halvtredserne forfatter til historier på vendelbomål i Vendsyssel Tidende unde navnet Klet-Peter.

Helge J. Falborg, Aabybro. * (2/1977)

"Til Aaby(bro)"
Helge J. Falborg født 1916 i Aabybro. Smedemester og fhv. maskinfabrikant i Aabybro, nunreparatør af bornholmereure og violiner samt ikke mindst utrættelig samler af gamle ting til et egnsmuseum.
Kilde til artiklen er den nu 93 årige smed og forfatter NIELS PETER FALBORG, Aabybro.

Holger Gertsen, Nørresundby. * (2/1977)

"Fra den gamle købmandsgård"
Født 1912 i Nørresundby. Kom fra Saknsevejens private skole på Kathedralskolen i Aalborg og tog realeksamen herfra. Blev derefter handelsuddannet og har holdt 40 års jubilæum som købmand i Nørresundby.

Karl Hansen, Blokhus * (1/1975)

"De gamle fiskerbønder"
Født 1910. Elev på Vallekilde Højskole og den udvidede højskole i Askov.
Har holdt historiske forelæsninger ved Oslo Universitet, radioforedrag, skrevet kronikker, artikler og noveller i dagblade og tidsskrifter, samt avisføljeton.
Bidragyder til Vendsyssel Årbøger

Svend Jakobsen, Tåstrup * (2/1977)

"Barndom i Vendsyssel"
Fiskeriminister, Slettetoften 39, 2630 Tåstrup. - Socialdemokratiet. - Folketingsmedlem i Københavns amtskreds fra 21. september 1971. Boligminister 21. september -19. december 1973. Minister for skatter og afgifter 13. februar 1975- 26. februar 1977, bolig og miljøminister 26. januar-26. februar 1977 ad interim, Fiskeriminister fra 26 februar 1977.
Født 1. november 1935 i Ulsted, søn af arbejdsmand Otto Jakobsen. - 7-årig folkeskole, handelsmedhjælpereksamen 1955, statskontr. prøve i bogføring 1957. Ophold på den danske andelsskole 1959-60. Studieophold i Sverige, Vesttyskland og USA. - Landbrugsmedhjælper 1949-52, lærling i Sdr. Kongerslev brugsforening 1952-55, kommis i Åbyhøj brugsforening 1955-59. Konsulent i FDB 1960-71.
Medlem af ligningskommissionen i Høje-Tåstrup kommune 1969-70 og næstformand i skatterådet for Høje-Tåstrup skattekreds 1970-73. Medelm af ligningsrådet 1974-75. - Bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet i Tåstrup 1966-70, formand 1968-70.
Partiets kandidat i Glostrup-kredsen fra 1971, sideordnet opstilling.

Tage Jensen, Hirtshals * (1/1975)

"Barndomsminder fra fremtidens land"
Født 1914. Forretningsfører og auktionarius ved Hirtshals Fiskeauktion.
Sømand fra 1929-33. Sætteskippereksamen 1934. Handelseksamen Justitsråd Møllers Handelshøjskole, Aalborg 1935. Ansat ved Hirtshals Fiskeauktion 1937.Kutterrederi 1938, Fiskefiletfabrik 1948-64. Formand for Hirtshals havne- og trafikudvalg fra 1949. Medlem af Hirtshals havneråd fra 1966.

T. Koefoed Nielsen, Nørresundby * (1/1975)

"Fra Vrå til Nørresundby"
Født 1905 i Vrå. Realeksamen fra Aalborg Katedralskole 1922. Ansat ved Nørresundby Bank 1922. Blev leder af bankens revision 1938. Var timelærer i handelsfag på handelsskolerne i Nørresundby og Aalborg.
Har skrevet bogen "En epoke i Nørresundbys historie" 1973 og anden del af samme bog 1974. Artikler af lokalhistorisk art til aviser samt noveller til aviser og bl. a. til "Tidens Kvinder" og flere.

Kjeld Kristensen, Aalborg * (1/1975)

"Hønsemord og anden ugudelighed"
Født 1930 i Tylstrup. 1946 elev i Landbosparekassen i Aalborg.Supplerende studieophold i Vesttyskland og USA. Direktør i sparekassen "Nordjylland" fra 1967. Siden 1971 gæsteprædikant på diverse nordjyske prædikestole.

J. B. Leer-Andersen * (1/1975)

"Glimt fra Skagen"
Født 1901 i Skagen. Student fra Stenhus 1929. Cand. theol 1935. Sognepræst i Blistrup 1940-46. Derefter landssekretær og senere generalsekretær ved Det københavnske Kirkefond. 1956 sognepræst ved Skt. Olai kirke i Helsingør. 1961 biskob over Helsingør stift.

Palle Lønborg Friis, Hjørring * (1/1975)

"Sandet og Blæsten"
Født 1932 i Hjørring. Arkitekt 1958. Museumsinspektør og leder af Vendsyssel historiske Museum 1960. Forfatter til flere bøger og en lang række artikler om Vendsyssel.

Mette Madsen, Pandrup *(1/1975)

"En sparekassedag"
Født 1924. Medlem af Folketinget fra 1971. Satirisk medarbejder ved nordjydske aviser fra 1955 og ved "Blæksprutten" fra 1964. Forfatter af sange og revyiser.
Har udgivet "Vers og viser" 1971. Digtsamlingen "Hen på eftermiddagen" 1973

Valdemar Madsen, København * (1/1975)

"Barn i Vendsyssel"
Født 1902 i Frederikshavn. Læge 1929. I tre år reservelæge ved Frederikshavn sygehus. I 10 år 1. reservelæge og derefter assisterende overlæge ved Rigshospitalet og samtidig lektor ved Københavns Universitet. Fra 1953 overlæge ved Københavns Amts sygehus' nyoprettede afdeling for gynækologi og obstetrik og til slut professor ved Københavns Universitet. Fratrådt på grund af alder 1973.
Forfatter af en række faglige skrifter samt doktordisputats.

Karl Kristian Matthiasen, Dronninglund * (2/1977)

"Landsbyen ved åen"
Født 1907. Lærereksamen 1927 fra KFUMs seminarium i København. Fra 1929 til 1976 ansat ved Dronninglund skole henholdsvis som andenlærer, førstelærer og overlærer.
I 40 år kirkesanger ved Dronninglund kirke. Årskurser bl.a. i tysk og dansk litteratur.
Har skrevet talrige artikler i Aalborg Amtstidende og Vendsyssel Tidende.

Kaj Mortensen, Frederikshavn * (2/1977)

"Landevejens børn"
Født 1907 i Brønderslev. 1933 politibetjent på Læsø. 1939 kriminalbetjent i Frederikshavn. "Årets mand" i Frederikshavn 1974 for sin ledelse af modstandsbevægelsen i Vendsyssel under besættelsen.
Har skrevet mange novellistiske artikler i dagbladene.

Jens Kristian Mølbjerg, Hørby * (1/1975)

"Opvækst på Sdr. Vrå Østerhede"
Født 1912 i Sdr. Vrå. Ved landbruget til sit 27. år. Tog derefter præliminæreksamen i København og dyrlægeeksamen i 1949. Fik praksis i Hørby 1954. Blev 1966 kontrollerende dyrlæge ved Wenbo, Sæby afd.

Jørgen Nielsen, "Udholm", Åbybro. * (2/1977)

"En gård i Vendsyssel"
Født 1923. Cand.mag i zoologi 1952. Deltog i "Galathea"-ekspeditionen i 1950-52. Fiskeribiolog ved Grønlands Fiskeriundersøgelser 1952-62. Siden 1962 lærer i biologi ved Nørresundby Gymnasium. Har siden 1964 drevet gården "Udholm" ved Rødhus.

Niels Simoni Nielsen, "Højensgaard", Saltum * (2/1977)

"En gård i Vendsyssel"
Født 1915. Landbrugsuddannelse. Landbrugsskole 1936. Overtog "Højensgaard" i 1945. I Saltum-Hune sogneråd 1950-62, deraf de sidste ti år som sognerådsformand. I Pandrup byråd 1970 og samtidig valgt som borgmester.

Niels R. Nørgaard, Vrå *(1/1975)

"Erindringsblade af en bog som aldrig blev skrevet"
Født 1902 på Vrå Højskole. Student fra latinskolen i Hjørring. Cand. mag. med dansk som hovedfag og engelsk som bifag fra Københavns Universitet.
Lærer ved Uldum Højskole. I 1937 ansat ved den private realskole i Vrå. Har skrevet flere bøger om jagt.
Har efter faderens død overtaget dyrlægegården i Vrå og bor der.

Svend Pedersen, Frederikshavn * (1/1975)

"Store dage i den gamle købmandsgård"
Født 1908 i Hjørring, hvor hans barndom og ungdom tilbragtes bl.a. i Isagers gartneri og i den gamle købmandsgård på Nørretorv. Har arbejdet på Frederikshavn skibsværft og ved Søartilleriets ammunitionsdepot. Særlige interesser : Litteratur og teater. Har skrevet et halvt hundrede folkelivsskildrende artikler i Vendsyssel Tidende.

Jakob Risager * (1/1975)

Forord til bind 1
Medlem af Nordjyllands Amtsråd. Formand for Undervisnings- og Kulturudvalget.

Anders Skjødsholm, Løkken * (2/1977)

"Forord"
Født 1896. Lærereksamen Gedved 1917. Lærer i Løkken fra 1923 til 1963.
Skriftlige arbejder: Festskrift for Løkken og Omegns Sparekasse 1947, Teknisk Selskab i Hjørring 1970, Skudehandelen i 1971, De seks Madsener 1968, artikelr i Vendsyssel årbog. Formand for Historisk Samfund for Vendsyssel.

Betty Skov, Sdr. Vilstrup. * (2/1977)

"Mer end min barndom i mindet ler"
Født 1923. Datter af Chr. Nielsen, Smidstrupvej, Vrå. Højsloeophold på Halvorsminde, Snoghøj og Aslov. Gift med Peter Skov, Bagtvedgård, Sdr. Vilstrup.
Har skrevet en række artikler i forskellige blade.

Christian Thagaard, Skagen * (1/1975)

"Erindringer fra Skagen"
Født 1896 i Skagen. Leder af Skagen Fortidsminder gennem 23 år og har været i bestyrelsen i omtrent 40 år. Har skrvet tre bøger og er langt fremme med den fjerde, der er en folkelivsskildring på grundlag af hans moders levnedsløb.

Viceadmiral Sven Thostrup, København * (1/1975)

"Min barndom i Nørresundby"
Født 1915. Barndomshjem i Nørresundby. Student fra Aalborg Katedralskole 1933. Viceadmiral 1965 og chef for søværnstaben og søværnet samme år. Har skrevet diverse sømilitære artikler og afhandlinger. Var medarbejder ved tidsskriftet Søfart 1954-56 og redaktør af tidskriftet Søvæsen 1953-60.

Harald Waarst, Sæby * (2/1977)

"Bøger, blomster og billeder"
Født 1896. Student fra Sorø Akademi 1915. Juridisk embedseksamen 1922. Sagførerfuldmægtig i Sæby 1922. Politifuldmægtig 1924. Dommerfuldmægtig og retsassessor 1930-1966. Ridder af Dannebrog.

Knud Østergaard, Vester Hassing * (1/1975)

"Barndomsminder fra Vester Hassing"
Født 1922. Chef for Hjemmeværnsdistrikt Aalborg 1968. Forsvarsminister i ministeriet Baunsgaard 1971. Viceborgmester og medlem af Aalborg byråd 1958-66. Medlem af folketinget 1964. Blandt mange hverv: Delegeret ved FN 1966 og 67. Medlem af Europarådet 1968-71. Vicepræsident for NATOs parlementariske forsamling 1970-71. Regionsleder og oberst i hjemmeværnet. Chef for Hjemmeværnsregion I 1975.